Ansvarligt Spil

Velkommen til Casinospil.dk’s guide til Ansvarligt Spil.

Her kan du læse om, hvordan du spiller ansvarligt, får sunde spillevaner og har det sjovt med alle de spændende casino spil, der findes derude.

Du kan også læse om spilafhængighed, hvad man skal være opmærksom på og ikke mindst, hvor du kan finde hjælp. Du finder også et link til en test fra Center for Ludomani, hvor du kan teste dine spillevaner online og ganske gratis.

God fornøjelse med denne ansvarligt spil guide.

At spille ansvarligt

Det er for os hos casinospil.dk altså vigtigt at tage ansvar og forsyne vores danske spillere med information omkring det at spille ansvarligt. Det er også vigtigt, at de online casinoer bruger tid og plads på at forklare regler og vilkår for ansvarligt spil, både for eksisterende og nye kunder.

Hvad vil det sige at spille ansvarligt?

For langt de fleste mennesker er det at spille forbundet med noget hyggeligt og sjovt – simpelthen underholdning. Men for nogle tager spillet overhånd, og spillene begynder at gå ud over sociale og økonomiske sider af vedkommendes liv.

Når dette sker, spiller man ikke længere ansvarligt. Lige så snart, man ikke spiller for sjov, spiller man ikke ansvarligt. Et ansvarligt spil er et spil med omtanke.

Det er heller ikke ansvarligt at spille om penge, når man er under 18 år. Derfor går vi, og alle online casinoer med dansk licens, meget op i kun at tilbyde online spil for personer, der kan bevise, at de er myndige og dermed ikke en mindreårig spiller. Det er derfor, du skal oprette dig med NemID, når du opretter en ny konto hos et online casino med dansk licens.

Ansvarligt spil roulette

Hvordan spiller man ansvarligt på online casino?

Der er heldigvis redskaber til at spille ansvarligt online.

Først og fremmest er det vigtigt, at du selv holder øje med dine penge og den tid, du bruger på at spille.

Sæt grænser for dig selv og brug ikke mere, end du først havde planlagt.

Hvorfor er det vigtigt at spille ansvarligt?

Det er vigtigt at spille ansvarligt, fordi uansvarligt spil kan have ødelæggende konsekvenser.

Ludomani er en afhængighed på linje med rygning og alkoholmisbrug, og det går ud over selve den afhængiges liv såvel som de pårørendes.

Sådan spiller du ansvarligt

Vi har samlet nogle gode tips og råd til dig, så du kan få et overblik over de bedste måder at spille ansvarligt på.

Det er nogle guidelines, der er gode at følge for at undgå, at spillene tager overhånd. Hvis du bare følger et par stykker af dem, er du allerede godt på vej mod sunde spillevaner.

8 gode vaner til at spille ansvarligt

Prøv at implementere følgende i dine spillevaner. Så har du de bedste forudsætninger for at forebygge spilafhængighed.

1. Spil aldrig for at tjene penge

Ser man statistisk på online spil, er sandsynligheden for, at du taber, større end at du vinder. Derfor skal spil kun bruges som underholdning og ikke en måde at få en (ekstra) indtjening på.

2. Forsøg aldrig at vinde tabte penge hjem

Det er selvfølgelig surt at tabe i spil – men det vil ske. Her er det vigtigt, at du ikke begynder at prøve at vinde det hjem, du har tabt. Derfor skal du kun spille for beløb, du har råd til at tabe, og så stoppe, når disse penge er brugt. Uanset om du har vundet eller tabt.

3. Sæt en grænse, inden du begynder at spille

Dette er en god start til alle spil. Inden du går i gang med at spille, sæt da et beløb, du kan stå inde for. Det vil sige et beløb, du har råd til at tabe uden alvorlige konsekvenser.

Hold dig til den grænse, uanset om du er ved at vinde eller har tabt flere gange i træk.

4. Spil aldrig for penge, du ikke har

I tråd med de ovenstående trin er det vigtigt ved spil, at du ikke spiller for penge, du reelt ikke har. Det betyder blandt andet at låne penge til at spille. Det kan nemlig let lede dig ud i en rodet økonomisk situation. Kend dine egne grænser og hold dig til dit spilbudget.

5. Hold pauser mellem dine spil

Jo længere tid, du spiller ad gangen, jo mere optaget bliver du af det. Det er i disse situationer, hvor du måske føler, du lige er “in the zone”, det kan blive risikabelt.

Derfor er det vigtigt med pause fra spil. Luk ned for spillet, gå en tur, få noget mad og vent noget tid, inden du vender tilbage.

Hav evt. et ur tæt på dig, så du hele tiden kan holde øje med, at du ikke bruger for lang tid.

6. Undgå så vidt muligt alkohol og stoffer, imens du spiller

Alkohol og stoffer påvirker dømmekraften, og det er derfor en dårlig kombination at sidde med økonomiske beslutninger mellem hænderne i påvirket tilstand.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan nyde en øl eller en drink til sine spil – især hvis man sidder på et fysisk casino og hygger med vennerne – men det bør være i kontrollerede mængder.

7. Stop med at spille, hvis spillene giver dig meget stærke følelser

Det er ganske naturligt at blive glad, hvis man vinder en stor gevinst. Det er ikke et problem. Men hvis dine spil begynder at fremkalde stærke følelser som vrede, ekstrem skuffelse osv., kan det være en glidebane til, at dine spil er ved at være usunde.

Du skal kunne være rolig og afslappet, mens du spiller, og spillet skal være sjovt.

8. Bed om hjælp

Hvis du i perioder oplever, at dine spil begynder at fylde for meget i din hverdag og påvirke den i en negativ retning, er det bedste, du kan gøre, at bede om hjælp. Det kan nemlig være svært at stå med alene.

Du kan starte med at betro dig til en, du stoler på, måske blandt familie og venner, og den vej igennem komme i snak med en professionel, der kan hjælpe.

Test dig selv

Er du i tvivl om, hvorvidt dine spillevaner er ved at tage overhånd? Så kan du teste dig selv online og få et praj om sundhedsgraden af dine vaner. Vær ærlig overfor dig selv, så dine svar stemmer overens med virkeligheden.

Testen er online og komplet anonym. Du får svar lige med det samme, og kan herefter se, om du har et lille, et stort eller slet intet problem med spil.

Tag testen her.

Selvudelukkelse

Du kan opsætte grænser for dine spil, hvis du ikke føler, at du har dem under kontrol. Du kan tilmelde dig Register For Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).

Du kan opsætte daglige, ugentlige, månedlige eller årlige begrænsninger, som helt automatisk udelukker dig fra spil, når du har nået din grænse. Disse grænser kan ikke annulleres, og det er naturligvis for at beskytte spilleren selv. Det kan nemlig være fristende lige at ændre grænserne, hvis man er ved at vinde – men netop derfor er det gjort umuligt.

Du kan også lave en endelig udelukkelse, som er lukning af spilkonto. En endelig udelukkelse varer som udgangspunkt evigt. Du kan dog tidligst et år efter registrering anmode Spillemyndigheden om at få slettet din registrering.

Hvis du synes, at udelukkelse er lige drastisk nok for dit stadie, kan du også installere software der vil blokere bestemte hjemmesider fra din computer. Det kaldes antigambling software og vil blokere både spillesider og andet, du måtte vurdere ikke at skulle have adgang til.

Du vil i øvrigt ikke modtage reklamer fra online spilselskaber, så længe du er registreret i ROFUS.

Kontakt kundeservice, spiludbyderen eller de danske spillemyndigheder for lukning af konto.

Fair spil

Der hersker mange teorier omkring, at online casino ikke er fair spil, og at man kan udregne sig til at vinde. Vi vil gerne understrege, at dette ikke er sandt.

Ethvert online spil fra casinoer med dansk licens kører på en teknologi, der hedder Random Number Generator (RNG). Den gør, at alle resultater i alle spil ender fuldstændig tilfældigt. Der er altså ingen fidus i at tro, at man kan påvirke spillet til egen fordel.

Ansvarligt spil random number generator

Du kan altid tjekke spillenes tilbagebetalingsprocent. Dette hedder også Return To Player (RTP). Det er den procentdel af spillet, der tilbagebetales til spillerne. Dog skal du være opmærksom på, at det er delt ud på alle, der spiller spillet. Har et spil derfor en tilbagebetalingsprocent på 97%, er du altså ikke sikret at få 97% af dine indbetalinger igen.

Men som udgangspunkt kan det være en god idé at gå efter spil med en høj RTP, hvis du foretrækker at spille en smule mere sikkert.

Spilafhængighed

Spilafhængighed, også kaldet ludomani, er afhængighed af pengespil, som vedkommende ikke kan begrænse.

World Health Organization (WHO) har defineret ludomani som en forstyrrelse, der dominerer personens liv på trods af negative konsekvenser i sociale, økonomiske og helbredsmæssige aspekter.

Ludomani er i dag anerkendt som en ikke-stoflig adfærdsmæssig afhængighed, men har alligevel lighedspunkter med stofafhængighed. Afhængigheden diagnosticeres af en psykolog eller en læge og behandles, ofte med terapi.

Et behandlingsforløb varer typisk 8-12 uger med efterfølgende samtaler for at forebygge tilbagefald. Der tilbydes også oftest gratis hjælp til pårørende.

Hvor søger man hjælp mod spilafhængighed?

Du kan finde gratis hjælp mod afhængighed af spil flere steder. Der findes i alt 13 behandlingssteder i Danmark. Det er selvstændige institutioner, som ikke hører under Spillemyndigheden, men du kan altid finde information om dem på Spillemyndighedens hjemmeside.

Her er kontaktinformationer på nogle danske instanser mod spilafhængighed:

ROFUS

  • Telefon: +45 72386020 (åben mandag-torsdag 09:00-16:00 samt fredag 09:00-14:00)

Center for Ludomani

  • Telefon: +45 70111810 (åben mandag-onsdag 08:30-15:00, torsdag 08:30-17:00 samt fredag 09:00-12:00)

StopSpillet

  • Telefon: +45 70222825 (åben mandag-torsdag 09:00-21:00 samt fredag 09:00-17:00)
  • Chat: Online chat (åben mandag, tirsdag og torsdag 12:00-15:00)

Ansvarligt spil

Alt i alt bør denne guide blot understrege, at det at spille online skal være sjovt. Det skal hele tiden være en fornøjelse at spille på spilleautomaterne eller spinne roulettehjulet i et live casino, og eventuelle gevinster bør altid blot ses som en ekstra gode ved spil – ikke et mål.

Dette gælder, uanset om du bare spiller nogle enkelte spil med små indsatser og vil oprette én spilkonto én gang, eller om du besøger casino spillene lidt oftere.

 

Denne guide er lavet som et værktøj til at informere om ansvarligt spil. Casinospil.dk står ikke til ansvar for lægelig rådgivning, og forbeholder sig retten til ikke at tage ansvar for eventuelle spilproblemer. Hjælp bør søges hos en af ovenstående professionelle instanser.

Spilleboden
Spilleboden

Spilleboden tager ikke længere imod nye spillere. Vi anbefaler at du prøver Leovegas i stedet!

Genting Casino
Genting Casino

100% op til 500 kr.

Miami Jackpots
Miami Jackpots

100% op til 500 kr.

EU Casino
EU Casino

100% op til 500 kr.

Magic Red Casino
Magic Red Casino

100% op til 1000 kr.